En magisk dag.
Den 24 Februar 2009 var en magisk dag i mit liv. Denne dag fik jeg en kæmpe gave af naturen som jeg altid være meget taknemmelig for. Jeg var ude på den sædvanlige morgentur med min bedste veninde og vores hunde. Vi har en fælles interesse i spiritualiteten, og på det tidspunkt var det hele meget nyt for mig, så jeg lyttede ekstra opmærksomt til alt det min veninde kunne fortælle. I hendes familie gik de nemlig på Healerskole. Rent vejrmæssigt var denne dag lidt grå og kedelig i det. Der var ikke en eneste solstråle og der var ret overskyet. Pludselig spørger min veninde mig: "Sig mig, ser du det samme som jeg gør? " Undrende kigger jeg på hende, og kigger derefter i samme retning som hende, og i samme øjeblik er jeg næsten ved at tabe kæben.
Rundt omkring os var en masse små strålende prikker af guld, som cirkulerede roligt rundt. Det var så smukt, og det virkede som om vi var gået ind i en scene i en Disney Film, hvor klokkeblomst lige havde kastet en masse tryllestøv. Den farve var det. Da jeg fik set mig mere omkring kunne jeg se at disse prikker var over alt i skoven. Inde mellem træerne, græsstråene og bladene. Det var helt fantastisk og på samme tid følte vi en enorm ro. Mens jeg stod og ikke kunne tro mine egne øjne, havde min veninde vendt sig om, og kiggede op på himlen. "Jeg tror det er en naturdeva," sagde hun. "En hvad for en?" spurgte jeg og spekulerede på om hun var ved at blive lidt små tosset. Jeg vendte mig i samme retning som hende, og kiggede op på himlen. "Se der," sagde hun: "Kan du se den der sky, som vender lidt forkert, og som virker til at have en lang krop to arme der strækker sig op af?" Til at begynde med, kunne jeg ikke se noget som helst, for jeg var meget skeptisk, men lige pludselig, kunne jeg se hvad hun mente. Før den dag havde jeg aldrig hørt om devaer og engle havde aldrig strejfet mit tankesind, for ingen i min egen familie tror på den slags. Men da vi kom hjem fra turen gik jeg fluks i gang med at undersøge devaer og engle, en ny Verden der har holdt ved lige siden, og som har bragt mange flere oplevelser med sig.
Billedet øverst på denne side, er fra denne dag. Det eneste jeg har kunne finde. De andre jeg tog kan jeg huske at der ikke viste sig andet end en meget skarp hvid farve over hele billedet. Men på ovenstående billede, kan I fornemme den skinnende farve nede i bunden af billedet. Ved græstotterne. Med denne fortælling er det mit ønske at dele den viden jeg har fået, og fortælle om hvordan man kan opnå et tættere forhold til naturen.
.
Rundt omkring os var en masse små strålende prikker af guld, som cirkulerede roligt rundt. Det var så smukt, og det virkede som om vi var gået ind i en scene i en Disney Film, hvor klokkeblomst lige havde kastet en masse tryllestøv. Den farve var det. Da jeg fik set mig mere omkring kunne jeg se at disse prikker var over alt i skoven. Inde mellem træerne, græsstråene og bladene. Det var helt fantastisk og på samme tid følte vi en enorm ro. Mens jeg stod og ikke kunne tro mine egne øjne, havde min veninde vendt sig om, og kiggede op på himlen. "Jeg tror det er en naturdeva," sagde hun. "En hvad for en?" spurgte jeg og spekulerede på om hun var ved at blive lidt små tosset. Jeg vendte mig i samme retning som hende, og kiggede op på himlen. "Se der," sagde hun: "Kan du se den der sky, som vender lidt forkert, og som virker til at have en lang krop to arme der strækker sig op af?" Til at begynde med, kunne jeg ikke se noget som helst, for jeg var meget skeptisk, men lige pludselig, kunne jeg se hvad hun mente. Før den dag havde jeg aldrig hørt om devaer og engle havde aldrig strejfet mit tankesind, for ingen i min egen familie tror på den slags. Men da vi kom hjem fra turen gik jeg fluks i gang med at undersøge devaer og engle, en ny Verden der har holdt ved lige siden, og som har bragt mange flere oplevelser med sig.
Billedet øverst på denne side, er fra denne dag. Det eneste jeg har kunne finde. De andre jeg tog kan jeg huske at der ikke viste sig andet end en meget skarp hvid farve over hele billedet. Men på ovenstående billede, kan I fornemme den skinnende farve nede i bunden af billedet. Ved græstotterne. Med denne fortælling er det mit ønske at dele den viden jeg har fået, og fortælle om hvordan man kan opnå et tættere forhold til naturen.
.